KMA-ansvarlig til Scheller Hougaard & Petersen A/S
Vallensbæk Strand, Denmark
Job type:
Fast stilling
Ansøgningsfrist:
4. december 2025
Referencenr.
1000080
Vil du være med til at sikre høj kvalitet, sikkerhed og miljøstandard i en virksomhed, hvor trivsel, kvalitet og sikkerhed altid er i fokus?
Vi søger en erfaren KMA-ansvarlig til Scheller Hougaard & Petersen A/S – en rolle med stor selvstændighed og tæt samarbejde med både entrepriseledere, formænd og kolleger på tværs af organisationen.
Som KMA-ansvarlig får du en nøglefunktion i virksomhedens anlægsprojekter på Sjælland, hvor du med din faglighed og struktur er med til at løfte kvalitet og sikkerhed til næste niveau.
Dine primære opgaver
Omkring halvdelen af din tid vil du være ude på byggepladserne, hvor du aktivt bidrager til at sikre, at arbejdet udføres med kvalitet – og at sikkerheden er i top.
Derudover vil du have ansvar for at:
Oprette, tilpasse og vedligeholde virksomhedens kontrolskemaer samt udarbejde projekt- og sagsspecifikke kontrolplaner.
Følge op på og supportere kvalitetssikring og dokumentation i Inspectly (tidligere iKontrol).
Erfaring med Ajour, Dalux eller lignende systemer samt stærke Excel-kompetencer er en fordel.Sikre korrekt og rettidig aflevering af KS-materiale.
Udføre KMA-arbejde i tæt samarbejde med entrepriseledere – herunder intern kontrol og formidling af budskaber.
Udføre AMK-B rollen, forebyggelse af nærved-ulykker og sikre en kultur med åben kommunikation om sikkerhed på byggepladserne.
Om dig
Du har gerne en praktisk baggrund fra anlægsbranchen og dokumenteret erfaring med kvalitet, miljø og arbejdsmiljø i udførelsesfasen. Din uddannelsesmæssige baggrund kan fx være anlægsgartner, anlægsstruktør, jordbrugsteknolog eller tilsvarende.
Personlige egenskaber
Du kommunikerer klart, konstruktivt og med situationsfornemmelse.
Du trives med at strukturere din egen arbejdsdag på tværs af flere projekter.
Du har en ansvarlig og løsningsorienteret tilgang til dine opgaver og fungerer som ambassadør for en positiv arbejdskultur.
Vi tilbyder
En fuldtidsstilling med frihed under ansvar og fokus på work-life balance.
Løn efter kvalifikationer, pensionsaftale, sundhedsforsikring, firmabil og fleksible arbejdstider.
Mulighed for at præge virksomhedens fortsatte udvikling inden for KMA-arbejdet.
Rekrutteringen varetages af Personale-huset – sådan søger du
Alle spørgsmål omkring stillingen bliver besvaret af Rekrutteringsansvarlig Susan Larsen fra Personale-huset på susan@personale-huset.dk
Vi opfordrer dig til at søge stillingen allerede i dag, da vi holder samtaler løbende og besætter stillingen, når den rette kandidat er fundet.
Du søger stillingen direkte ved at trykke på knappen ’Søg stillingen’.
Grundet GDPR accepterer vi ikke ansøgninger via email og du vil derfor ikke komme i betragtning til stillingen.
Om Scheller Hougaard & Petersen A/S
SHP er en moderne grøn anlægsentreprenør med rødder tilbage til 1933 – i dag drevet af 4. generation.
SHP beskæftiger over 60 medarbejdere og har en årlig omsætning på mere end 125 mio. kr.
Virksomheden udfører anlægsopgaver på tværs af Sjælland og har kompetencer inden for anlægsgartneri, kloak, jord, belægning og maskinentrepriser.
SHP er medlem af Brolæggerlauget og Danske Anlægsgartnere, samt organiseret gennem Dansk Industri.
Vi er kendt som en velrenommeret og ansvarlig samarbejdspartner, der sætter trivsel, kvalitet og sikkerhed i højsædet.

